Når jeg skal sove om aftenen...

Rutinen når jeg skal sove om aftenen er nogenlunde sådan: Kl. 18,00 bliver jeg puslet om og får nattøj på og kommer evt. i bad. Derefter får jeg mad og hvis jeg ikke falder i søvn der, går far en tur med mig på armen...det plejer at virke. Jeg sover ca. en halv time, hvorefter mor går ind og putter sammen med mig, det er så hyggeligt og jeg falder hurtigt i søvn igen uden brok. Jeg plejer først at vågne igen ved midnatstid når jeg bliver sulten og falder dernæst i søvn igen med det samme. Som regel plejer jeg først at vågne igen, når solen står op, hvor jeg igen spiser og sover et par timer mere. Sådan har rutinen næsten været siden jeg blev født, dog bliver det bedre og bedre med at sove igennem.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar